Unghunde
Adgangskrav:
Hunden er fyldt 6 måneder eller har gennemført hvalpehold.
Træning:
Udgangspunktet er DCHs konkurrenceprogram og efter endt tid på unghundeholdet, er man på niveauet lige inden C-klassen.
Her arbejdes med grundlydigheden, hvor formålet er at motivere hunden (og føreren) for træning og arbejdsglæde - helst så tidligt som muligt. Til start arbejdes der med kontaktfremmende øvelser, og “berøringsøvelser” - f.eks. tandvisning, almindelig hjemmepleje af hunden (at blive børstet/vasket, klippe kløer, rense ører og pille i munden/rense tænder), sit, dæk, stå, gå pænt i snor/lineføring, apportering, genstandssøg og indkald.
Når grundtræningen er nogenlunde på plads hos både hund og fører bygger vi flere øvelser på - f.eks. rigtig lineføring, korrekt “på plads”, rundering, spring og spor.
Ved endt tid på unghundeholdet vil man være stabil i lineføring, hunden går korrekt “på plads”, sit, dæk, stå, indkald fra dæk, apportering, rundering, genstandssøg med 1-2 genstande, spring og lige spor på godbidder.